Grafisk tilrettelæggelse
Skal din tryksag layoutes helt fra bunden, holder vi et indledende møde, hvor vi sammen taler om idé, målgruppe, farver, billeder, papirkvalitet, oplag og økonomi. Vi udarbejder derefter et eller flere udkast, hvorefter vi justerer efter dine ønsker.
Inden trykning leverer vi korrekturfil eller prøveprint, som du må godkende, før vi sætter trykket i værk. Antallet af korrekturgange aftales fra ordre til ordre.
Kontaktformidling til illustratorer, fotografer, journalister med flere
Eks-Skolens Trykkeri har et bredt netværk af bl.a. dygtige illustratorer, kunstnere, fotografer og journalister, som vi kan formidle kontakt til. I vores dialog om den konkrete opgave, kan vi hurtigt komme med forslag til relevante samarbejdspartnere.
Prepress
I Prepress-afdelingen står vi for den grafiske bearbejdning af dine materialer, hvad enten det er en komplet opsætning af tekst og illustrationer eller blot små justeringer af færdige pdf’er inden tryk.
Vi er meget interesserede i at høre og forstå dine idéer og ønsker til udformningen, og vi vil altid give vores bedste faglige input og forslag i den videre proces.
Vi vægter et godt, gammeldags håndværk meget højt. Vi synes, et smukt grafisk design fortjener, at også typografi og farvestyring er helt på plads for at kunne opnå maksimal kvalitet i sit udtryk.
Blåkopi / korrekturprint
På korrekturprintet kontrollerer vi for eksempel, at teksten ikke har forskubbet sig, og siderne er placeret rigtigt.
Korrekturprintet kan dog ikke bruges til at vurdere farver i forhold til trykresultatet. Til en sådan vurdering anbefaler vi matchprint.
Matchprint
Matchprintet bruges til at sikre, at farverne bliver som ønsket. Et godkendt matchprint bruges til at kontrollere farverne ved trykningen.
Redigering og korrektur
Flere af medarbejderne på Eks-Skolens Trykkeri har mange års erfaring med redigering af tekst til blandt andet brochurer, blade, magasiner, hjemmesider med videre.
Vi tilbyder gerne assistance til tekstopstramning, redigering og slutkorrektur, så dit budskab kan komme til at stå endnu skarpere. Vi kan indgå i aftaler om redigering og produktionsstyring af bladudgivelser, såvel ved periodevise udgivelser som i enkeltstående projektforløb.
Hjemmesider
Har du brug for en præsentationsside til dig selv eller dit firma, så kan Eks-Skolens Trykkeri stå for både opsætning og design.
Vi tilbyder typisk en CMS-løsning (Content Management System). Med et CMS-system har du selv mulighed for at redigere og opdatere indhold i en overskuelig brugerflade.
I CMS-systemet er der desuden en række værktøjer, vi kan tilbyde som en del af opsætningen af dit website. Det kan bl.a. være:
- Tilmeldingsformular og skabelon til nyhedsbreve.
- Billedegalleri med thumbnails og stor visning.
- Integration med sociale medie profiler, såsom facebook el. instagram.
- Kalenderfunktion til begivenheder.
- ‘Butiksvindue’ til visning af varesortiment, der evt. kan udbygges til webshop funktion.
Scanning og billedbehandling
Vi scanner billeder til egne produktioner, ligesom vi kan levere scanninger »ud af huset«.
Vi scanner fra dias, papiroriginaler, negativer eller film.
Efter scanning kan vi tilbyde billedbehandling efter dit ønske.
Grafisk mini-kursus
Vil du gerne selv stå for layout af din tryksag og bare sende os en færdig .pdf? Så vil vi gerne bakke om det – og hjælpe dig til at få alting af sted til problemfrit tryk.
Vi kan tilbyde dig et minikursus, hvor du lærer, hvordan du undgår de mest typiske faldgruber i den grafiske proces. Der er megen tid, energi og penge at spare ved at få ordentligt styr på disse ting.