Design og prepress
Grafisk tilrettelæggelse
Skal din tryksag layoutes helt fra bunden holder vi et indledende møde, hvor vi sammen taler om idé, målgruppe, farver, billeder, papirkvalitet, oplag og økonomi. Vi udarbejder derefter et eller flere udkast, hvorefter vi justerer efter dine ønsker.
Har du selv udarbejdet en skitse af tryksagen, kan vi tilbyde at rentegne dvs. at lave opsætning og ombrydning. Vi modtager både manus til indskrivning eller teksten leveret som en fil.
Inden trykning leverer vi korrektur eller prøvetryk, som du må godkende, før vi sætter trykket i værk. Antallet af korrekturgange aftales fra ordre til ordre.
Kontaktformidling til illustratorer, fotografer, journalister med flere
Eks-Skolens Trykkeri har et bredt netværk af dygtige illustratorer, kunstnere, fotografer, journalister med videre, som vi kan formidle kontakt til. Når vi taler om den konkrete opgave, kan vi hurtigt komme med forslag til relevante samarbejdspartnere.